Den to mand I den kejserlig tøj fumbled oven på den jorde prøver hen til hitte den oplære hvilke de var antaget hen til bære. De gjorde ikke turde slippe ind at de gjorde ikke se efter alt, altså de lod som om hen til pille op den oplære og besad deres hænder som om de var bærer sig.Den kejser gang I den oparbejdelse ind under hans karmoisin baldakin og en hel folk I den by, hvem fik kø den gade eller var ser ud ned af den vinduer, sagde at den kejser ny klæder var smuk.
"Hvad en herlig garderobe af små designs! Og den oplære! Hvor nå den kejser klæder passe sig!"ikke nogen I sig var beredvillig hen til slippe ind at de havde ikke set en genstand; nemlig selv om en gjorde, så er der ikke mere han var enten den ene eller den anden af indskrænket eller uanvendelig nemlig den opgave han besad. Aldrig nogen sinde I nærværelse af fik den kejser klæder blevet sådan en lykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar